Hvad Valentinsdags- og White Day-gaver egentlig betyder i Japan
Japan har remixet Valentinsdag og tilføjet sin egen unikke fejring: Hvid Dag.
Begge fokuserer på gavegivning, hvor hver gave siger meget mere end det, der er på ydersiden.
Når man kommer til Japan sidst i januar, vil man se Valentinsdagsudstillinger dukke op overalt og forvandle butikker til chokoladebyer. Du vil måske bemærke noget mærkeligt: Det er udelukkende kvinder, der handler. Der er en god grund til dette, som du selv kan opleve, hvis du bliver til sidste halvdel af februar. Her vender billedet sig om, og det er mændenes tur til at handle.
Japans version af Valentinsdag tilføjer en ekstra dimension: Kvinder giver gaver den 14. februar, og mænd svarer en måned senere, den 14. marts, som er kendt som White Day.
For både mænd og kvinder kan gaverne have en dybere betydning – og ve den person, der modtager en æske fuld af skumfiduser.
Japans bud på Valentinsdag
Selvom (Coca Colas) julemand aldrig rigtig nåede Japan (oberst Sanders spiller julerollen her, men det er en historie til en anden dag), gjorde den amerikanske tradition for Valentinsdag det bestemt.
Det siges, at japanske konditorer førte an i angrebet og så potentialet i at omformulere Valentinsdag til et øjeblik for kokuhaku (告白) – en kærlighedsbekendelse, som kvinder kunne give med chokolade.
Ideen slog an og er blevet anerkendt for at have blødgjort, hvordan mænd og kvinder interagerer offentligt omkring romantik.
I dag er der en hel taksonomi for Valentinsdagsgaver, der primært involverer chokolade:
Honmei-choco (本命チョコ): Gaver med “ægte følelser”, normalt til en partner eller den person, du håber vil være en. De kan være hjemmelavede for et ekstra strejf af oprigtighed.
Giri-choco (義理チョコ): “Obligation”-chokolade til kolleger, chefer, klassekammerater – mere som et socialt smøremiddel end en sød sonet.
Tomo-choco (友チョコ): Chokolade udvekslet blandt kvindelige venner (nogle gange mere kompliceret end den romantiske slags).
Jibun-choco (自分チョコ): Chokolade til dig selv – for hvorfor ville du ikke?
Gyaku-choco (逆チョコ): “Omvendt chokolade,” når mænd giver på Valentines (et voksende twist på normen).
Japans unikke White Day
White Day er en japansk original skabt som en “svardag” for mænd at gengælde. Afhængigt af hvem du spørger, vil du sandsynligvis høre en af to oprindelseshistorier:
Det siges, at National Confectionery Industry Association skabte White Day for at øge salget. Den anden oprindelseshistorie giver æren (eller skylden) til Fukuoka-konditor Ishimura Manseido. Han læste angiveligt et brev fra et kvindeblad, der beklagede den ensrettede skik med Valentinsdag. Han lancerede den første inkarnation af det, vi nu kender som White Day, som et svar. Om hans navn nu er en almindelig forbandelse, der bruges af japanske mænd, der panikshopper den 14. marts, vides ikke.
Begge historier sætter startdatoen for White Day i slutningen af 1970’erne.
Traditionelt skal White Day-gaver passe til sanbai gaeshi (三倍返し) klassen. Sanbai gaeshi betyder “tredobbelt gengældelse”, og mænd forventedes at give noget, der var 2-3 gange værdien af det, de modtog.
Gaver har inkluderet hvide chokolader, slik, småkager og sommetider “hvide” tilbehør (såsom smykker, tasker eller cremer).
Afkodning af gaverne
Som tidligere nævnt er chokolade den mest almindelige gave. Der er dog mange andre muligheder, og hver har unikke betydninger:
Hård slik → “Jeg kan lide dig.” Det bliver hængende i munden; sødmen varer ved.
Konpeitō (slik) → “Jeg elsker dig.”
Karamel → “Jeg føler mig tryg ved dig.”
Macaron/cupcake → “Du er speciel.” Lidt mere luksuriøst.
Baumkuchen → “Må lykken fortsætte.” (De ringe!)
Madeleine → “Jeg vil gerne komme tættere på hinanden.”
Småkager → “Lad os være venner.” Sprøde, afslappede, “tørre.”
Skumfidus → Historisk set “ren kærlighed”… men læses nu ofte som “undskyld/nej tak”, fordi det smelter væk.
Men hvis du er i den modtagende ende af enten hård slik eller skumfidus, så gå ikke i panik. Den nøjagtige betydning af de forskellige gaver varierer afhængigt af person, sted og generation.
I dag giver mange mennesker, hvad de kan lide at spise, eller hvad der ser pænt ud.
Modstanden: "forpligtende" chokoladetræthed
I de senere år har yngre generationer offentligt opfordret til en ende på giri-choco, da det føles som “presgaver”. Omkostningerne og den sociale kalkulus (hvem får hvad, hvor meget) kan være stressende, og nogle virksomheder har helt forbudt gaver med pligter til kontoret.
Samtidig er flere mænd glade for at vende manuskriptet med gyaku-choco den 14. februar eller for at holde White Day minimal og gensidig.
Vægten skifter mod selvomsorg, gensidighed og oprigtighed frem for manuskript. I bund og grund, som det er tilfældet med de fleste lignende begivenheder rundt om i verden, er det underliggende budskab at finde en sød måde at sige, hvordan man værdsætter nogen – hvad enten det er til en potentiel romantisk partner, en ven eller sig selv.
Fotos:
H&CO på Unsplash
Jessica Loaiza på Unsplash
Sigmund på Unsplash